Der afholdes generalforsamling i Gl. Rye Brugsforening onsdag 9. april kl. 19.00 i Sankt Sørens Hus (Sognehuset), Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.
Bestyrelsen ser frem til at møde og tale med medlemmerne af foreningen. Vi håber, at mange af jer har lyst til at høre om foreningens arbejde og status og om butikkens aktuelle og fremtidige situation.
Der vil blive serveret både vådt, tørt, salt og sødt til ganen og hjernen.
Alle medlemmer er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendigt. Stemmeret til generalforsamlingen har de, der har været medlem af Gl. Rye Brugsforening i mindst tre måneder før generalforsamlingen. Undersøg eventuelt på Coop.dk eller i Coop-app’en, om du er tilknyttet den korrekte butik: ”Brugsen Gl. Rye”.