15. april: Kalender og opslag fra Facebook virker desværre ikke grundet tekniske problemer. Vi arbejder på at løse problemet, men det kan tage nogle uger, desværre.

Gl. Ryes natur

Lyngbakkerne, efterår

Gl. Rye ligger midt i noget af Danmarks smukkeste natur: Der er skov, hede, åer, søer og meget mere inden for kort afstand.

Links og foldere

Angivelserne P1 - P11 længere nede i teksten henviser til vandreturs-PDF-en ovenfor.

Det midtjyske Søhøjland

Terrænet omkring Mossø gennemskæres af den nordsydgående Gudenådal og østvestgående dal med Mossø og Salten Langsø og tilhørende terrasser.

Plantevæksten varierer med landskabets former. Højest ligger det bakkede morænelandskab med landbrugsjord. Tættere ved Gudenåen ses de flade Gudenåterrasser skabt af istidens smeltevand.

De sandede flader er enten bevokset med Lyng, nåletræsplantager eller ligger hen som magre marker. I overgangen mellem terrasserne findes de stejle skrænter uegnet til landbrugsdrift.

De tørre sydvendte skrænter er ofte bevokset med Hedelyng og Enebær. På de nordvendte skrænter har den oprindelige skov overlevet som krogede Ege eller Bøge.

På de fugtige enge i bunden af ådalen gror den gule Engkabbeleje om kap med den lilla Trevlekrone. Hvor græsningen er ophørt gror engene til i Pil eller El.

Kulturhistorie

Søhøjlandet er naturpræget og tyndt befolket. Området har dog altid været brugt af mennesket fra jægerstenalderen, over klostertiden til den tidlige industrialisme.

Stenalderen

Langs søer og åer kan der mange steder findes redskaber fra stenalderen, den såkaldte Gudenåkultur. Gudenåkulturen er en sammenblanding af Maglemose-, Kongemose-og Ertebøllekulturen, og rummer således stenredskaber fra flere ældre stenalderkulturer fra perioden 7.500-4.000 f. Kr. På Gudenåmuseet er udstillet mange flintredskaber opsamlet på områdets marker.

Friluftslivet

Den storslåede natur i Søhøjlandet giver rige muligheder for naturoplevelser. I området findes mange afmærkede vandre- og cykelruter, gode campingfaciliteter og muligheder for kanosejlads. Der er flere gode cykelture omkring Mossø. Amterne har udgivet cykelkort.

Fuglelivet

Mossø er hjemsted for et rigt fugleliv bl.a. med mange andefugle. I fuglereservatet på Emborg Odde yngler en koloni af Hættemåger. De er aggressive, og yder herved beskyttelse over for rovfugle.

Dette benytter den Sorthalsede Lappedykker, som yngler i mågekolonien. Sorthalset Lappedykker er derfor kun almindelig i enkelte søer med mågekolonier. Senere på sommeren ses Lappedykkeren langs rørskoven, hvor den finder sin føde, der består af smådyr.

 

Den Toppede Lappedykker lever derimod mest af fisk, og holder derfor til på søfladen. Her konkurrerer den med rovfisken Sandart om småfisk. Derfor veksler dens antal meget med mængden af fisk.

Mossø er så stor, at den for fuglene virker som en fjord. Ved søen ses i træktiden flere havfugle som Ederfugl, Lom og Sortand.

Fiskelivet


Mossø har i kraft af sin størrelse og varierende dybdeforhold et rigt fiskeliv. Mange familier har tidligere ernæret sig ved fiskeri i søen. Der er ca. 20 fiskearter i søen. Aborre, Skalle og Hork er nok de mest talrige, mens Sandart, Ål og Søørred har størst fiskerimæssig interesse.

Sandarten er en rovfisk, der jager ved hjælp af lugtesansen. Den har derfor en fordel i Mossøs grumsede vand i forhold til Gedden, der især jager ved hjælp af synet.

For at sikre fiskenes vandring i Gudenåen opstrøms fra Mossø etablerede Skov- og Naturstyrelsen i 1992 et fiskestryg til Dødeå uden om Riværket, og ved Klostermølle blev der bygget en fisketrappe. I begyndelsen af april kan vandet ved Klostermølle nærmest koge af småfisk, når store stimer af den lille laksefisk Smelten vandrer op i vandløbene for at gyde.

Pinddal Mose - ca. 4 km (P4)


Øverst i Pinddalen ligger Fåresø omgivet af lyngklædte bakker og næringsfattige mosehuller. Langs Fåresøens bredder gror blandt andet Tranebær med sine røde bær og den kødædende plante Soldug. Navnet Fåresø stammer fra dengang man vaskede fårene i søen før efterårsklipning. I dag græsser fårene atter omkring søen, for at holde landskabet åbent.I Pinddalen føres vandet fra Fåresø til Gudenåen. Pinddal er en langstrakt mose, hvor der indtil 1950'erne har været gravet tørv. Mosen er opdelt i mange smålodder, da samtlige huse og gårde i omegnen havde et tørveskifte til forsyning med brændsel. Overalt i mosen findes de små mosehuller med stejle skrænter og stillestående vand. Mange af tørvegravene er i dag ved at gro til med pil og birk.

Dørup Skov - ca. 5 km (P5 og P6)


Hem Odde - ca. 2 km (P7)Fra den gamle hestestald med landskabs- og klosterudstilling i Dørup starter den afmærkede rute gennem Dørup Skov. Dørup Skov er en meget afvekslende parcelskov med lodder af nåleskov, bøgeskov eller hedeflader med Blåbær. Fra Møgelkol er der en vid udsigt over Mossø. Turen kan også begynde i Voerladegård. Her lå i middelalderen ladegården til Voer Kloster. Mellem klostret og ladegården ses stadig spor efter den tids hulveje.


Fra parkeringspladsen fører en sti ud til Hem Odde, hvor der er offentligt opholdsareal langs hele østsiden.Yderst på odden vokser en spændende kratskov af krogede bøge og ege. Fra odden er der en fin udsigt over Mossø. Der er sandstrand, hvorfra man kan bade i søen.

Gudenådalen - ca. 8 km (P2)


Den privatejede Vilholt Mølle var engang træsliberi under Klostermølle. Vandmøllen fungerer i dag som el-kraftværk. Turen fortsætter til Voervadsbro og over det tidligere Voer Vad til Vilholtvej, der går på kanten af ter-rassefladen vest for Gudenå.Den afmærkede sti forløber på Gudenådalens første terrasse på østsiden af Gudenå. Mange steder går stien på kanten af åbrinken. Nogle steder har Gudenåen gravet sig ind i kanten, og der er opstået op til 10 meter høje skrænter. Fra stien er der mange fine kig ud over Gudenåen, og de afgræssede enge. Undervejs passeres Vilholt Mølle med den opdæmmede Møllesø.

Emborg Vestermark-Dalgård - ca. 6 km (P8, P9, P10 og P11)

Den tørre og sandede terrasseflade er i dag en sammensat mosaik af tætte nåletræsplantager, hedeflader og flere mindre søer. Fra Emborg går den afmærkede sti ad grusveje i det overvejende privatejede område og passerer blandt andet det katolske lejrcenter Ømborgen. Fra stien er der udsigt over Mossø og fuglereservatet på Emborg Odde.

Turen fortsætter over asfaltvejen til Odderholm. Ved Odderholm har den brede Gudenå nærmest karakter af flod, når den bugter sig langs det afgræssede sumpområde. Navnet Odderholm hentyder til, at det sumpede område har været tilholdssted for oddere.

Herfra går man videre over de tørre overdrev på Dalgårds jorder. På overdrevet gror de karakteristiske tørketålende planter som Håret Høgeurt, Gul Evighedsblomst og Sandskæg. Andre steder er jordbunden så næringsfattig, at kun mosser og laver kan overleve. Fra overdrevsarealerne er der en storslået udsigt til Gudensø. Nord for søen ses den lyngklædte Langebakke, der er ryddet for træopvækst.

 

Fra P10 går en ca. 2 km lang rundtur over Dalgårds jorder med de lysåbne nåletræsplantager, tilplantede landbrugsjorder og overdrevsarealerne ved Gudensø. Dalgården administreres af Silkeborg Statsskovdistrikt.

Lindholm Hoved - ca. 2 km (P8)


Hættemåger fra kolonien i fuglereservatet på Emborg Odde. Troldand, Gravand og Taffeland på jagt efter føde langs rørsumpen. Flokke af Grågæs eller hvide Knopsvaner, der har slået sig ned ved søen. Af og til ses også Fiskeørn.Turen går langs pile- og ellekrat. Undervejs vil man fra rørskoven høre flere småfugle blandt andet Rørsanger og Rørspurv. Ved foden af Lindholm Hoved er der opført et fugletårn, hvorfra man kan iagttage Mossøs rige fugleliv.

Gammel Rye

Navnet Rye kommer af rydning, og byen må være opstået som en sådan. I århundreder var Rye hovedbyen i Midtjylland. Den lå centralt i krydset mellem østvest- og nordsydgående veje. Ved Rye blev der f.eks. afholdt ting, og på Galgebakken øst for Rye stod tingets galge. Her kunne tingsdommene straks forrettes.

Foruden sit ting var byen også søgt for sine helligkilder med helsebringende kraft. Skt. Sørens kilde er stadig bevaret i skoven vest for byen. Vandet herfra skulle være særligt godt mod øjensygdomme. Efter reformationen blev tinget nedlagt og klostrene lukket. Rye mistede langsomt sin betydning, men bevarede længe sin status som markedsby.

En sidste opblomstring fik Gl. Rye i 1800- tallet som centrum for

træskoproduktion. Overalt, hvor der var plads mellem gårdene, blev der bygget huse til træskomagere. I hvert andet hus boede en træskomand. På museet ved Gl. Rye Mølle findes en udstilling om træskofremstillingen, og om flyvepladsen og flygtningebyen, der lå på Rye Hede omkring 2. Verdenskrig.

Galgebakken

Fra Mølle- og Træskomuseet i Gammel Rye starter den afmærkede vandretur til det lyngklædte område omkring Galgebakken, der ligger 101 m over havets overflade. Fra den afmærkede sti kan man gøre en afstikker ind i fårehegnet til Musebakke. Herfra er der flot udsigt over Mossø og området omkring Sukkertoppen.

 

De lyngklædte bakkedrag er delvist ryddet for selvsåede træer. Som et led i Århus Amts hedepleje er der indhegnet et område, der afgræsses med får. Der er fri adgang på hedearealerne også inden for fårehegnet.