Stil op til valg til bestyrelsen for Samdriften

Skolen.jpg

Meld dig senest 25/3 kl. 12. Bestyrelsen har tilsynsrollen med Skolen og Bison og arbejder bl.a. for størst mulig trivsel & tryghed og det bedst mulige læringsmiljø for børnene. 

Bestyrelsen har tilsynsrollen med Skolen og Bison og arbejder bl.a. for størst mulig trivsel & tryghed og det bedst mulige læringsmiljø for børnene.

Du får medindflydelse på skolens, børnehavens og vuggestuens langsigtede og strategiske virksomhed.

Du kommer helt tæt på opstarten af Bison i de nye bygninger.

Du får mulighed for at tage godt imod skolens- og Bisons nye leder.

Du får indsigt i og mulighed for at udvikle Gl.Rye’s centrale omdrejningspunkt.


Bestyrelsen mødes en gang om måneden, hvor forskellige emner kommer til refleksion, drøftelse og indstilling til det videre arbejde på skolen eller i institutionen.

Bestyrelsen mødes på forskellige ugedage og møderne ligger skiftevis
fra 17.00 – 19.30 og 19.00 – 21.30.

Det er vigtigt at du har mulighed for at deltage de fleste gange for at sikre god kontinuitet og effektivitet.

Ud over møderne skal du være indstillet på at bruge lidt ekstra timer på de udvalgsarbejder du engagerer dig i.

Bestyrelsen består af

  • 2-3 elevrepræsentanter fra elevrådet
  • 6 forældrerepræsentanter fra skolen
  • 3 forældrerepræsentanter fra børnehaven Bison
  • 2 medarbejderrepræsentanter fra skolen
  • 2 medarbejderrepræsentanter fra Bison
  • Daglig leder af Bison
  • Viceskoleleder
  • Skoleleder (kontraktholder)

Det er nu du har chancen

Er du forælder med forældremyndighed til et barn i Bison og/eller i Gl. Rye Skole er du berettiget til at stille op til bestyrelsesvalget.

I år skal der vælges:

  • 3 forældre fra Bison (en genopstiller) + suppleanter (vælges for 2 år) og
  • 3 forældre fra skolen + suppleanter (vælges for 4 år)

Hvis du kunne tænke dig at bidrage til arbejdet for fællesskabet omkring byens dagtilbud og skole via arbejdet i bestyrelsen skal du senest fredag den 25. marts, klokken 12.00 melde dit kandidatur på skolens kontor eller på mail til gert.lorensen@skanderborg.dk.

Mvh. Henrik Taastrøm,
Fmd. for Samdriftens bestyrelse,
Tlf. 2393 9394