Snart plages vi brødre af tørke og tørst,
og lyngen bli'r vissen og tør.
Nu kommer den tid, da brandfaren er størst,
men vi ved jo nok, hvad vi gør.
Når branden begynder, vi iler af sted,
og vi har vor branddasker med.
Hvad gjorde man før, når der opstod en brand,
beboerne hængte skam i.
Man prøved' at slukke med spande med vand,
men det hjalp jo aldrig en ski',
for spanden var utæt, man så til sin skræk,
at vandet det var løbet væk.
Årtusinders brande har hærget vor egn,
af disse vi meget har lært.
Det hjalp ej at klage til præst eller degn,
at løse problemet var svært.
Det så Frode Agger, så slog han et slav,
for Gammel Rye Branddaskerlav.
Han kaldte til samling og mange der kom,
han havde en brandgo' ide.
Vi alle skal have en branddasker som,
skal hænge, så man kan den se.
Med den skal mod ilden vi vinde et slav,
for Gammel Rye Branddaskerlav.
Nu har vi i byen et branddaskerlav,
det første vist verden har set,
og rygtet det flyr over land over hav,
at mægtige fremskridt er sket.
Og fremtidens hedebrand, hvis den opstår,
med branddasker ned vi den slår.
En glorværdig fremtid, der venter nu os,
vi kæmper i røg og i damp,
for Branddaskerlauget mod ilden skal slås,
og når vi har vundet vor kamp,
vi slukker vor halsbrand og så bli'r der rav,
i Gammel Rye Branddaskerlav.