Ryesgade 8 – levet liv gennem generationer, købmanden og kroen

Kroen - Web toppe i farver 2025 (1).jpg

Ovenfor det trekantede torv har ligget en firelænget bindingsværksgård, og den fineste aftægtsbolig der blev til byens samlingssted.

Af Grethe Bremer, Aktuelt i Gl. Rye nr. 89, 2023.

 

Den store grund, der ligger ovenfor torvet, har ikke altid set ud som den gør nu. Der har ligget huse og gårde i mange hundrede år. Familierne bestod af ægtefolk, deres børn, bedsteforældre på aftægt og tjenestefolk. Børnedødeligheden var stor, og de der overlevede, kom ud at tjene senest i konfirmationsalderen. Der var brug for alle.

Begyndelsen af 1800 tallet.jpg
Husenes placering i begyndelsen af 1800-tallet. Fra gammelt matrikelkort.
1879 Hans Smidth Gade i Ry.jpg
1879 - Bindingsværkshuset kan ses oppe ved torvet. I huset boede Ane og Niels Rasmussen. Ca. 1879. Maleri af Hans Smidth.

Den tidligste ejer jeg kan finde, er Rasmus Fridriksen, der boede i en bindingsværksgård med stråtag. Stuehuset på 11 fag lå ud til Storegade (Jægergårdsvej 3). Bagved mod nord lå der en stald og fæhus på 7 fag, og mod syd en lade med korngulv på 10 fag. Længere nede (Jægergårdsvej 1) lå der et hus, der blev lejet ud, og med front mod torvet (Ryesgade 8) lå der et hus, som Krogaarden og Bakkegaarden ejede i fællesskab. Rasmus Fridriksen, der ikke var gift, solgte i 1777 gården til sin lillebror Peder Fridriksen, men blev boende hos broderen. Peder var gift med Cidsel Christophers Datter fra Emborg, og de fik 9 børn. Peder udvidede stuehuset med 2 fag, så det nu var 13 fag, og byggede et fårehus mod vest på 5 fag. Stuehuset havde to stuer, to kamre, køkken og bryggers, en jern-vindovn med rør, og et stort klædeskab. Der var loft, vinduer og døre, og tre skorstene.

1890 1895 Torvet Krogaarden og Gjæstgiveriet.jpg
1890-95 - Torvet med Krogaarden og den nye kro/gæstgiveri 1890-95. Kro- og købmand Niels Jensen Wissing. Arkiv.dk.

I 1815 solgte Peder til sønnen Christopher Pedersen. Han var gift med Ellen Rasmusdatter fra Them, og fik 11 børn. Laden mod syd fik fjernet et fag i 1820’erne. I 1854 fik Christopher udstykket grunden, og solgte et stykke af marken øst for byen til sin søn Peder Christoffersen. Peder byggede en gård, der kom til at hedde Pederslund (Rodelundvej 11). Gården inde i byen solgte Christoffer til Søren Andersen, der var gift med hans datter Ane Marie Christoffersen, mod at han og Ellen kunne blive boende på aftægt. 

Købmandsbutik

Søren og Ane Marie fik syv børn. Søren var mere høker end han var landmand, så i slutningen af 1850’erne blev laden mod syd og stalden mod nord revet ned. I stedet for stalden, blev der bygget et bindingsværkshus med lade, korngulv, træskoværksted og karlekammer på ialt 8 fag. Huset havde strå- og lyngtag.

1891 1892 Rye Kro Gammel gård og Skovsbjerg.png
1891-92 - Til venstre er den nye kro, rejsestalden og bagved salen, med kro- og købmand Niels Jensen Wissing. Til højre bag huset kan taget af bindingsværksgården ses, hvor Ane og Anders Sørensen boede. Skovsbjerg ligger bagved. Foto fra 1891-92. Arkiv.dk.

I slutningen af 1860’erne rev han også fårehuset mod vest ned. Han indrettede købmandsbutik i en del af stuehuset. Da Søren døde i 1874, blev Ane Marie boende. Hun solgte gården i 1887 til sin søn træskomand Anders Sørensen. Han var gift med Ane Pedersen Meller fra Helgenæs. De fik 8 børn. 

1917 1918 Rye Kro soldater.jpg
1917-18 - Soldater på besøg hos kro- og købmand Niels P. Sørensen i 1917-18. Arkiv.dk.

Træskomænd

Anders udstykkede grunden og solgte hjørnet ned mod Krogaarden til kromand Jens Pedersen i 1890. Anders flyttede med familien ned på Rye Mark i maj 1893. Resten af gården, på nær værkstedet, blev revet ned og der blev bygget et nyt hus (Jægergårdsvej 3). Huset og værkstedet blev solgt til træskomand Christen Johansen og Karen Marie Schwartz i december 1893. Christen solgte huset videre i 1896 til træskomand Søren Peter Anton Jensen, der var gift med Ane Adamine Schjødt. Huset blev solgt igen i 1899 til træskomand Niels Peter Terkelsen, der var gift med Ellen Kristensen Nielsen. Hun døde i 1935, mens han blev boende til sin død i 1956. Da var der kun 5 fag tilbage af det rødmalede værksted i bindingsværk. Det blev revet ned i slutningen af 1950’erne og erstattet af et nyt udhus. 

1946 Købmand Einar Ørnskov Rye Kro Tage og Gunnar.jpg
1946 - Købmandsbutikken 1946 med Tage og Gunnar i døren hos købmand Einar Ørnskov. Arkiv.dk.

Fornem aftægtsbolig

Den nederste del af den store grund, tilhørte Krogaarden og Bakkegaarden i fællesskab. Da kromand Peder Laursen i Krogaarden (Nyvej 1) solgte til sin søn Jens Pedersen i 1862, indgik det som en del af aftalen, at Jens skulle bygge en standsmæssigt passende og hyggelig aftægtsbolig til forældrene. Huset skulle ligge i nærheden af Krogaarden, hvor de skulle have fri adgang til køkkenhaven. Huset skulle være grundmuret med tegltag og på mindst 12 fag. Der skulle være 4 Alen fra gulv til loft og en god trappe til loftet. Alt skulle laves i nye gode materialer. Der skulle være trægulv i stuerne og flisegulv i køkken og bryggers. Lofterne skulle være pudsede og alt skulle males. Der skulle være bageovn, bryggekedel, latrin og brønd. I det hele taget skulle aftægtsfolkene have alt, hvad de skulle bruge, resten af deres liv. Peder Laursen nåede dog ikke at få glæde af det fine hus, for han døde i foråret 1868. Samme år stod rødstenshuset færdigt på grunden, ovenfor torvet hen mod Krogaarden. Huset var på 18 fag, havde tre skorstene og bageovn i kælderen, og passede fint til de to store gårde, der lå på siderne af det trekantede torv, nemlig Krogaarden og Bakkegaarden. Jens Pedersens mor Johanne Jensdatter blev boende i Krogaarden, indtil Jens blev gift med Ane Kirstine Christensen fra Vedslet i 1874. Så flyttede hun over i det fine nye hus, sammen med en tjenestepige.

1921 1930 Otto Lykke Gjæstgiveri.jpg
1921-30 - Kro- og købmand Otto Lykkes Gjæstgiveri 1921-30. Arkiv.dk.

På den anden halvdel af grunden, hen mod Bakkegaarden lå bindingsværkshuset. Det blev i 1875 lejet ud til aftægtsbolig for gårdmand Niels Rasmussen fra Ryegaard. Han havde netop solgt gården til sin søn, og flyttede ind i huset sammen med sin kone Ane Rasmusdatter fra Steensgaard, og datteren Rasmussine, kaldet Sine.

Købmandshandel

I 1876 udlejede kromand Jens Pedersen retten til at drive købmandshandel, brændevinsudsalg og bageri til købmand Rudolf Petersen fra Aarhus. Bageriet blev drevet både i Krogaarden og i det nye hus, hvor Johanne Jensdatter boede i den østlige ende. Rudolf skulle bo i den vestlige ende. Han lejede også købmandsbutikken i Krogaarden og de lokaler der hørte til. Han måtte ikke have noget med gæstgiveriet i Krogaarden at gøre, det stod kromanden for. Rudolf måtte dog bruge sine private stuer til dans og udskænkning, på de dage der var markeder i Rye. Lejekontrakten var for 10 år, men bortfaldt inden.

1950 ca Rye Kro  Karl Sørensen.jpg
1950 ca. - Rye Kro ca. 1950. Kromand Karl Holger Sørensen og købmand Chr. Møller Larsen. DK set fra luften.

Johanne døde i 1880. Købmand Niels Jensen Wissing fra Agri lejede sig ind i huset sammen med sin kone Ane Elisabeth Jensen fra Aarhus. De indrettede købmandsbutik i den østlige ende af huset. Familien havde en tjenestepige med, Ane Pedersen Meller fra Helgenæs, som blev gift med Anders Sørensen på gården lige bagved.

Rye Kro

Kromanden købte Bakkegaardens del af grunden i 1888. I bindingsværkshuset i den østlige ende af grunden, var Niels Rasmussen død i 1884. Og da Ane døde i 1889, flyttede Sine tilbage til Ryegaard, og huset blev revet ned. Der blev på stedet opført en rejsestald, og bag det fine hus, blev der i den vestlige ende opført en stor sal. Kromand Jens Pedersen døde i 1890. Købmand Niels Jensen Wissing lejede gæstgiveriet af enke Ane Kirstine og flyttede det over i det fine hus ovenfor torvet.

1958 1960 Købmand Peter Brøndum Rye Kro.jpg
1958-60 - Købmandsforretningen 1958-60. Købmand Peter Brøndum og kromand Erik Tange Jessen. Arkiv.dk.

I 1893 købte kroejer Ane Kirstine et stort stykke af grunden bagved det nye gæstgiveri, og i 1900 solgte hun Gæstgiveriet, købmandsbutikken, stalden og grunden bagved til Niels Jensen Wissing, der nu både var kromand og købmand. Han solgte i 1917 til kro- og købmand Niels P. Sørensen fra Vistrup, og hans kone Else Sørensen fra Taarby. I 1921 købte Otto Ejnar Nielsen Lykke fra Røgen hele herligheden sammen med Boline Undine Hammer fra Fur. Det var ham, der satte et gevir på kroen over fordøren.

1958 1960 Peter Brøndums butik.jpg
1958-60 - Købmand Peter Brøndum i butikken i Rye Kro 1958-60. Privat foto.

Han solgte det hele igen i 1930 og blev hotelejer i Silkeborg. Den nye kro- og købmand hed Chr. Hahne Christensen, kom fra Stauning, og var gift med Jenny Petra Beck fra Borris. De satte kroen i stand, pudsede den op og malede den gul. Hahne Christensen blev til 1943, hvor vognmand Karl Holger Sørensen fra Aarhus tog over som kromand. Han var gift med Julie Marie Sørensen fra Siim Mark. Karl udlejede købmandsforretningen til Einar Ørnskov fra Tarp. Einar var gift med Edith Laurberg Jensen fra Nr. Snede. De flyttede i 1949 til Silkeborg, og overtog en købmandsforretning der. Den næste købmand Chr. Møller Larsen blev til 1953, hvor mejeristen fra Grejs, Peter Brøndum skiftede erhverv og blev købmand, sammen med sin kone Alice.

1961 1966 Købmanden er flyttet.jpg
1961-66 - Rye Kro med rejsestald 1960-67. Købmanden er flyttet. Kromand Erik Tange Jessen. Postkort.

Købmanden flyttede og kroen udvidede

I 1957 skiftede Erik Tange Jessen den tidligere stilling som forpagter af Bakkegaarden ud med jobbet som kromand, sammen med sin kone Vikka. Købmand Peter Brøndum flyttede sin forretning til det nybyggede hus på Ryesgade 13 i 1960, og de tidligere forretningslokaler blev lagt til kroen. I 1962 blev pladsen foran kroen asfalteret af Rye Kommune. Tange Jessen opførte i 1965 en værelsesfløj ud mod Jægergårdsvej. Han købte også huset ovenfor (Jægergårdsvej 3) og lavede det om til værelser. I 1967 blev rejsestalden revet ned og kroen blev udvidet.

1967 Rye Kros have.jpg
1967 - Rye Kro set fra haven ca. 1967. Kromand Tange Jessen. Privat foto.

Tange Jessen solgte kroen i 1980 til Anny og Anker Ankersen. De udvidede kroen med en ekstra festsal i 1985, mere jord, og en ny stor værelsesfløj med swimmingpool i 1987. Det skulle desværre vise sig, at Anker blev den sidste kromand i byen, for kroen brændte en mørk marts-morgen i 2018, og blev så solgt til H1 Ejendomme ApS.

2017 Gl. Rye Kro.jpg
2017 - Gl. Rye Kro med tilbygninger 2017. Kromand Anker Ankersen. Arkiv.dk
2010 ca. Gl. Rye Kro  krostue tripadvicer.com a.jpg
2010 ca. - Krostuen i den vestlige del ca. 2010. tripadvicer.com

Den bare jord hvor kroen lå, og værelsesfløjene står tilbage – sammen med alle minderne om det smukke hus, der har dannet rammen om byens fødselsdage, barnedåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser, baller, dilettant, møder og generalforsamlinger, biografforestillinger, koncerter og øllerne med vennerne, høstfester, ferier, gæster, afdansningsballer, fester for de unge på 40, valgaftner, andespil, juletræsfester, opvasken, benzintanken og den eneste ene.

Gl. Rye Kro - branden (4).jpg
Branden i 2018

En ny historie kan begynde.

 

Se mere i vores Facebook-gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye