Af Grethe Bremer, Aktuelt i Gl. Rye nr. 72, 2019.
Lige overfor hvor Emborgvej møder Ryesgade, står to fine gamle stynede popler. De byder velkommen til huset Bakkely, med det store værksted ved siden af. Huset havde tidligere en større bakke at ligge i ly af, men Rye Cementvarefabrik, der lå på Ryesgade 44, brugte sandet fra bakken til at støbe af. Så af den del af bakken, er der nu kun en smal kam tilbage.
I begyndelsen af 1900-tallet stod der popler på begge sider af Ryesgade, helt op forbi Gyden. Træerne i byen skærmede mod blæsten, og det var nødvendigt, for bakkerne omkring byen var stort set bare, - nogle steder var jorden dårlig og andre steder var træerne blevet til træsko.
Det gamle hus
Hvis man ser på de gamle kort fra begyndelsen af 1800-tallet, kan man se at der lå et hus, der hvor værkstedet nu ligger. Vejen, der snoede sig op gennem byen, gik helt ind til forsiden af huset. Grunden var meget større dengang og dækkede også den gamle grusgrav ved siden af. Den del blev stykket fra i 1915.
Bakkely blev bygget i 1906. Dengang var alle veje i byen grusveje og Emborgvej kom ud der hvor Ryesgade 37 nu ligger. Flytningen af Emborgvej var dog godt på vej og snart efter blev den del der gik i slugten fjernet helt. Ryesgade blev rettet ud og ujævnhederne fyldt op.
Grunden Bakkely ligger på, hørte oprindeligt til Bakkegården længere oppe i byen. Sognefoged Jens Sørensen (det er ham med kirketårnet) købte i 1879 Bakkegården af sin svigerfar Rasmus Jensen og allerede i 1880 solgte han grunden Ryesgade 42 til træskomand Salomon Nielsen for 800 kr.
Murer Anders Laursen købte grunden i 1887 for 850 kr. og solgte den året efter videre til Smed Niels Peter Bertelsen for 875 kr. Med den prisstigning, må Anders Laursen have lavet nogle forbedringer på det gamle hus.
Smedens nye hus
Smed Niels Peter Bertelsen byggede i 1906 det nye hus kaldet Bakkely. Han byggede også et værksted bagved det gamle hus. I 1908 kom endnu et værksted til, i forlængelse af det første. Det gamle hus var blevet revet ned og i 1911 blev det værksted bygget, som står der endnu.
Niels Peter Bertelsens ældste søn Viggo Kjeld Bertelsen var også smed. Han købte huset af sin far i 1932 og drev smedeforretningen videre til sin død i 1967. Viggos kone Reinholdine Vilhelmine Kristine Bertelsen, kaldet Dine eller Dinna, blev boende i huset frem til 1990, hvor hun solgte huset til Mogens Breth Pedersen.
Dygtige håndværkere
Niels Peter Bertelsen og søn smedede værktøj af høj kvalitet, som de tog til København for at sælge en gang om måneden. Der udover lavede de bl.a. hestesko, træskoringe, beslag, låger og reparerede maskiner. Hvis en dårlig tand skulle trækkes ud, kunne de også klare det.
Mogens bor stadig i huset, der siden han overtog det har været hvidt, gult og nu gråt. Han rev de to ældste udhuse ned engang i 1990’erne og har restaureret huset fra ende til anden.
Spor efter smedjen
Det er ikke nemt at se, at der har boet smede i huset i knap 80 år. Men bagved det gamle smedjeværksted afslører fortiden sig dog i form af en hjulbrønd. Den er støbt i beton og går et par meter ned i jorden. Den har en metalkant øverst. Oveni er der en fordybning, hvor man lagde vognhjulet. Man lagde så den glohede jernring om hjulet og hældte vand over, så jernet blev afkølet og krympede fast om hjulet. Det duftede efter sigende herligt at svedet træ.
Se mere i vores Facebook-gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye