Af Grethe Bremer, Aktuelt i Gl. Rye nr. 94, 2024.
I starten af 1850’erne begyndte tankerne om andelsbevægelsen at brede sig i Danmark. Man ønskede at højne levestandarden for arbejderklassen generelt, i stedet for at enkelte personer blev rige på handlen. Man talte om at stå sammen og købe varer i fællesskab direkte hos producenten, for på den måde at undgå de fordyrende mellemled. Hvis der var overskud ved handlen, skulle det gå tilbage til medlemmerne. Man skulle være politisk neutral, og alle skulle være med til at fremme sunde og gode livsvilkår for den enkelte.
Den første Brugsforening i Danmark
Pastor Sonne i Thisted ville gøre noget ved fattigdommen, og give medbestemmelse til almindelige mennesker. Efter engelsk forbillede startede han i 1866 Arbejderforeningen, som regnes for at være den første Brugsforening i Danmark. Han ønskede at medlemmerne fik ærlige og rene madvarer, uden skadelige stoffer, og at de lokale varer kunne sælges på en bedre måde. Det handlede ikke kun om økonomi og lettere adgang til varer. Tankerne om fællesskab, oplysning og dannelse var med fra starten, så medlemmerne mødtes ofte, f.eks. til foredrag og samtale. Brugsforeningerne gav danskerne mulighed for at købe bedre varer til fair priser, så antallet steg hurtigt. Blot 6 år senere var der 100 butikker, og i 1900 var der langt over 1000.
Manden bag F.D.B. Severin Jørgensen sagde: ”Andelsbevægelsen har et langt højere og vigtigere Formaal end at øge Befolkningens økonomiske Velvære. Dens vigtigste og betydningsfuldeste Maal er at løfte Befolkningen til et højere moralsk Stade, at gøre Andelsforeningens Medlemmer til dygtigere, selvstændigere og fremfor alt til bedre Mennesker.”
At andelstankerne også blev vendt i Rye er tydeligt. Anders Nielsen blev født i 1859 på Jægergaarden og voksede op samtidig med udbredelsen af andelstankerne. Han købte Svejstrup Østergaard i 1882, og fik siden hen stor betydning for andelsbevægelsens tilknytning til landbruget. Han mente dog at andelsbevægelsens eneste formål var at sikre sine medlemmer økonomisk. Der står en mindesten for ham ved landevejen mellem Dover Kirke og Bjedstrup.
Rye Brugsforening blev stiftet
Anders Nielsens pap-morbror Hans Pedersen fra Kongsgaarden var sammen med de andre gård- og husmænd Søren Nielsen, Morten Jensen, Thomas Jensen, Jens Rolskou Kristensen og Thomas Rasmussen med til at starte Rye Brugsforening, ud fra den brede definition af andelsbevægelsen. De holdt den første generalforsamling på Rye Kro den 5. oktober 1884, hvor de enedes om at låne penge til opstarten. Medlemmerne hæftede solidarisk for foreningen. De fik overskuddet udbetalt i form af dividende, af de varer de havde købt i årets løb. Den første Brugsforening startede hos Søren Sørensen på Nyvej 13.
Året efter overtog foreningen Rye Laanebibliothek. Hvis man ikke var medlem af Brugsforeningen, kostede det 1 kr. årligt pr. bog man lånte. I 1888 gik købmand Rasmussen på Ryesgade 28 konkurs. Bestyrelsen købte huset og flyttede Brugsforeningen.
Et større fællesskab
Uddeleren og bestyrelsen var på valg hver år, og var lønnet med procentsatser af salget. Bestyrelsen stod for indkøb, fragt, regnskab og andre aktiviteter. Uddeleren måtte sælge varer for egen regning, efter aftale med bestyrelsen. Det var bl.a. æg, huder, skind og vildt, gær, lervarer, sivvarer og kludesko, kort og telegrammer samt kuverter. Uddeleren og hans familie, kommiser og lærlinge boede alle i Brugsforeningens bygning. Medlemmerne fik varerne på kredit, og uddeleren hæftede for tabet. Som enlig Brugsforening kan det være svært at få gode rabatter, derfor ønskede man i 1892 at indtræde i Fællesforeningen i Aarhus (fra 1896 F.D.B.). I 1897 begyndte F.D.B. at åbne egne fabrikker for at sikre gode og sunde varer til medlemmerne.
I 1901 blev et forslag om at ophøre med at nyde Bayersk øl i butikken forkastet. I 1904 overgik foreningens bibliotek til Rye Bogsamling (biblioteket), med fortsat støtte. I 1905 tilbød købmanden på kroen at Brugsforeningen måtte bruge hans telefon. Han ville også sende bud, hvis nogen ville i kontakt. Brugsforeningen fik sin egen telefon i 1913 med nr. 11. Der kom en klage i 1914 der betød, at uddeleren ikke måtte sælge spirituøse drikke til kendeligt berusede personer. I 1916 ansatte man en til at køre varer nede fra Ry St. og senere fra Aarhus. Man vedtog også at indmelde foreningen i Andelsselskabet Rye Elektricitetsværk og få installeret elektrisk belysning i butikken. Senere blev Brugsforeningen indmeldt i mange andre andelsselskaber for bl.a. sanatoriet, foderstof, æg, kul og cement. Man brugte Andelsbanken og man samarbejdede med Rye Andelsmejeri.
Et forsamlingshus
Generalforsamlingen nedstemte et forslag om at købe Rye Kro i 1917. Tankerne om et forsamlingshus blev dog ved med at rumstere gennem årene. I 1919 blev der klaget over at der blev solgt øl i Brugsen og drukket i dens nærhed. I 1920 måtte man bruge penge på en grundig reparation af bygningen. Efterfølgende blev fortovet foran bygningen brolagt. I 1921 kunne man købe de fleste varer gennem F.D.B., brød og slagteriaffald til mad (hoved, fedt, hjerte, nyre, lever, lunge, tunge, spiserør, småkød, svær, blod og ben) måtte man dog finde lokalt. I 1922 blev der anbragt spyttebakker i butikken, og der blev ophængt et ”sundhedsskilt”, der henstillede til at bruge bakken i stedet for gulvet.
Ny bygning
I 1922 købte man beholder og pumpeapparat til butikken, så man kunne sælge petroleum og benzin – fra 1931 kunne man tanke benzin fra et anlæg udenfor. Den gamle bygning var blevet for dyr at vedligeholde, så man enedes om at bygge en ny. Det skulle være lokale håndværkere, som var medlemmer af Brugsforeningen, der skulle bygge huset. Den 12. oktober 1928 holdt man rejsegilde med fest på kroen. Samme år begyndte man at uddele det nye Brugsforeningsblad (Samvirke) til medlemmerne.
Fællesskabet har altid betydet meget. Hvert år er der blevet delt julepakker ud til gamle og trængende medlemmer. Man mødtes til foredrag, lysbilleder eller film, eller man tog på udflugt for at se Den nye (gamle) Lillebæltsbro, eller se F.D.B.s fabrikker i Viby. Fra 1932 og frem var der kaffebord og dans efter generalforsamlingen, og i mange år også for børnene dagen efter.
Nye tider
Uddelerforeningen kom i 1923 med et forslag om at dele ansvaret for kreditgivningen mellem foreningen og uddeleren, det skete i 1940. I 1935 ansatte man en til at køre varer ud til medlemmerne i sognet. Man drøftede opførslen af en vognport til varevognen. Rye by blev kloakeret i 1939, og i 1945 blev der indlagt wc i et lille rum under trappen i forgangen. Butikslokalet blev moderniseret. Gælden var et tilbageværende problem. Man ville gerne overgå til kontant betaling, og søgte at inddrive kundernes gæld. Kunderne blev dog ved med at købe på kredit, til skade for foreningens økonomi. Krigen betød allerede fra 1939 højere priser, og det blev efterhånden vanskeligt at skaffe varer. Gennem krigen blev varemanglen større og større, og man måtte købe hvad man kunne få, også erstatningsvarer. Først i 1952 blev rationeringen ophævet for alle varer. Samme år fik man næringsbrev til detailhandel fra politimesteren i Silkeborg, med ret til salg af spiritus. Konsulenter fra F.D.B. skitserede i 1947 et bomærke med Himmelbjerget, som man valgte at anskaffe. Det viste sig senere at det var Brugsen Tryg i Ry St. der havde bedt om det. I 1950 vedtog bestyrelsen at ophænge et skilt i butikslokalet med ”Spytning forbudt”.
Butikken blev lavet om i 1954, og året efter kom der nye benzinstandere udenfor. 1957 asfalterede Rye Kommune fortovet og pladsen ved Brugsen. I 1959 besluttede bestyrelsen at lade uddeleren fremskaffe en fryseboks. Butikken blev endnu engang lavet om, og den 4. oktober 1963 åbnede den nye selvbetjeningsbutik med kontant betaling. Der gik dog yderligere 40 år, inden man helt slap af med kundekøb på kredit. I 1964 meldte man sig ind i kædesamarbejdet, der centraliserede markedsføring, prisfastsættelse, indkøb og regnskab.
Kristiansborg og ny butik
Lige nord for Brugsen, hvor bænkene nu står, lå et gammelt bindingsværkshus, som blev kaldt ”Kristiansborg”. I 1964 købte Brugsen huset, fik installeret vand i køkkenet, og wc og vaskekumme i det tidligere spisekammer. Huset blev lejet ud. Samme år blev man enige om at købe en bil og lade personalet køre varer ud. I 1966 fik medlemmerne en af de nye plasticbæreposer til jul. Folk fik nu kasseboner til deres dividendebog, i stedet for rabatmærker. Man begyndte at få pladsproblemer og overvejede at købe Lyngdalgaard i 1969. I stedet valgte man at rive ”Kristiansborg” ned og bygge en ny butik nord for den gamle. Samtidig valgte uddeleren at flytte fra Brugsen og op i Storesand. Den nye butik åbnede 15. oktober 1970. Det havde været en dyr fornøjelse, så man sløjfede bestyrelsens honorar og festen til generalforsamlingen fremover. Et revisionsfirma overtog revisionen af regnskabet. De påpegede at der skulle anskaffes et pengeskab, så uddeleren ikke skulle opbevare foreningens penge. Det skete året efter.
Byen forandrede sig
Sonja Kruse, der arbejdede i Brugsen, blev første kvindelige formand 1972-76. Den gamle butik blev lejet ud til Gl. Rye Radio og TV 1972-77. Mange forskellige har i årenes løb spurgt Brugsen om hjælp og fået den. I 1973 lå der en forespørgsel fra De Gamles Hjem om hjælp til et fjernsyn, og det fik de. Rye Andelsmejeri lukkede i 1978, så Brugsen købte et kølerum til mælk. I 1979 lukkede slagteren, og så købte Brugsen et kølerum til kød. Benzinsalget blev nedlagt. Mange forretninger, også Brugser lukkede i de år. For at klare sig, blev Brugsen indrettet som minimarked i 1982. Fra 1983-93 var der posthus i den gamle butik. I 1987 lukkede brødudsalget i byen, og det gav mulighed for salg af brød. F.D.B. måtte opgive at producere selv, p.g.a. konkurrence fra udlandet. Økologien kom til i 1980, og i 1989 rykkede discountvarerne ind i butikken.
Brugsen overtog håndkøbsudsalget i 1992. Den gamle butik blev kortvarigt lejet ud til en arkitekt i 1994 og derefter til salg af brugte bøger indtil 2003. Fra 1995 har man kunnet hente sine pakker i Brugsen – og de udleveres nu fra den gamle butik. Man tilsluttede sig afsætningskæden, og blev til Lokal Brugsen. I 1998 var vores Brugs den Brugs i Jylland, der solgte mest vin. I 2003 byggede Brugsen et vindfang, flyttede om, og blev til Dagli´Brugsen. Brugsen blev udvidet ind i den gamle butik i 2009. I 2017 blev den udvidet endnu engang, bl.a. for penge medlemmerne havde lånt til Brugsen. Samtidig skiftede Rye Brugsforening navn til Gl. Rye Brugsforening. I 2021 indviede man Byens Samlingssted foran Brugsen.
Det har altid været en kunst at få enderne til at nå sammen. Konkurrencen er fortsat hård, og omkostningerne er højere, når man er en lille butik. Mange vælger at handle i de større butikker eller online i stedet for i Brugsen. For at stå stærkere i konkurrencen valgte bestyrelsen derfor i 2022 at sælge 51% af butikken til Brugsforeningen Tryg i Ry, der nu også har ledelsesansvaret. Gl. Rye Brugsforening ejer 49% af butikken, og er fortsat ejet af over 550 lokale medlemmer.
Vi mødes i Brugsen
De oprindelige tanker bag Brugsforeningerne er fulgt med gennem alle årene. Vidste du at F.D.B. bl.a. var først med fødevarelaboratoriet, nettovægt, dyrevelfærd, varedeklarationer, allergivenlige serier, økomærket og madpyramiden? Vores lokale uddeler og bestyrelse arbejder stadig for den bedste butik, med gode varer til fair priser, og de arbejder for det gode fællesskab i byen. De arrangerer sommerfest og julemarked, driver delebil og søger at få flere lokale varer på hylderne. Lige som de altid har gjort. Og den er her stadig, vores Brugs, nu 140 år gammel. Hvis vi vil beholde den, skal vi bruge den.
”Skal Sammenholdet ikke briste, maa der være Vilje til Samarbejde hos de enkelte og et Sind, der kan glædes ikke blot over egen Fordel, men ogsaa over andres.” Vi mødes i Brugsen.
Uddelere i Rye Brugsforening
- 1884: Søren Sørensen og Margrethe Catrine Andersen
- 1888: Christian Ringe Jespersen og Mette Marie Pedersen
- 1892: Peder Nielsen og Johanne Jensen
- 1913: Søren Peter Andersen og Kirstine Karenia Pedersen
- 1918: Axel Martin Nielsen og Maren Jensine Glerup
- 1923: Marius Klemens Nielsen og Else Marie Nielsen
- 1943: Magnus Sørensen og Ellen Ladefoged
- 1977: Poul Brandt og Dorthe (ansat som kommis i 1965)
- 2002: Henrik Valdorff Rasmussen
- 2022: Daniel Viese Pallesen
- 2024: Jan Korsgaard Espensen
- 2025: Jacob Bjelgart
Se mere i vores Facebook-gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye