Af Grethe Bremer, Aktuelt i Gl. Rye nr. 99, 2025.
Der var engang, hvor Rye var kendt vidt omkring for sine hellig kilder og store markeder. Munkene på Øm Kloster, der ejede byen, tjente godt på det hele. De byggede et kloster med kirke i Emborg, og i Rye byggede de kirken om til en stor korskirke til Sct. Sørens ære. Byen havde købstadsrettigheder, hvilket bl.a. betød, at der ikke kun boede bønderne i byen, men også håndværkere. I Rye var der udover gårdene mange huse, hvilket der normalt ikke var i landsbyerne. De gamle Ryere fæstede gårde og huse hos munkene og betalte godt for det, primært i naturalier.
Kong Christian den 3. blev valg til konge i Sct. Sørens Kirke i 1534. Kongen indførte reformationen i 1536, hvilket blev enden på den katolske kirke og dermed Øm Kloster. Nu var det kongen, der ejede byen, og ham de 16 gårdmænd og 32 husmænd skulle betale afgifter til. Byen brændte tre gange i 1600-tallet, krigene hærgede og enevælden blev indført i 1660. Det gik den forkerte vej for byen. Kongens havde brug for soldater og indførte de mange små rytterdistrikter i 1670. De blev lagt sammen til nogle få store rytterdistrikter, som der var tre af i Jylland. Skanderborg Rytterdistrikt kom til i 1717. Kongen manglede penge og besluttede at sælge ud af ryttergodserne. Det betød at Rye kom på auktion i 1767. Alle, også beboerne, kunne byde på husene, gårdene og skovene.
Kammerråd Richter, der var Borgmester i Fredericia, købte hele byen og Bondeskoven, som er den vestlige halvdel af Rye Nørreskov. Richter var det, de kaldte en gårdslagter. Alle husene hørte til gårdene, men Richter delte gårdene op, og solgte gårde og huse hver for sig. Richter solgte bl.a. Ryesgade 19 og 21, som dengang var ét hus, til Hr. Christian Gydesen Fugl på Oxviggaard ved Vejle. Huset, der lå i den nederste del af byen, bestod af 12 fag stue- og ladehus med en port mod Gaden samt 6 fag udhus. Til huset hørte ret til at skære tørv i byens fælles moser.
Beboerne
Den tidligste beboer jeg kan finde i huset er Jens Jacobsens enke. Den næste der fæstede huset var husmand Niels Jensen fra Skovsrod. Han blev født i 1702 og var var gift med Else Madsdatter, født 1706. Hvornår de flyttede ind i huset ved jeg ikke, men de boede der i 1773, hvor Niels Jensen købte huset af Hr. Fugl. Else og Niels fik ingen børn, men Niels’ søster var gift med en vognmand i Aarhus og deres søn, snedker Jens Davidsen, boede i Rye. Niels døde i 1778 og året efter valgte Else at dele huset og sælge den sydlige halvdel på 6 fag (Ryesgade 21) med port og lade, til Jens Davidsen for 40 Rigsdaler. Else blev boende i den nordlige ende af huset (Ryesgade 19), men solgte det til gårdmændene Niels Jensen og Jacob Hansen i 1784. Else døde i 1787. I folketællingen fra 1787 bor træskomand Jens Laursen og Mette Nielsdatter til leje i huset. Maren døde i 1788 og Jens i 1790. Året efter købte træskomand Peder Nielsen og hans kone Karen Jensdatter huset. Den ene af deres døtre Inger Pedersdatter og hendes mand, bødker Niels Jensen, købte huset i 1829. Resten af historien om Ryesgade 19 kan læses i Aktuelt nr. 71 fra 2018.
Livets gang
Snedker Jens Davidsen blev gift med Karen Gudiksdatter i 1779 og købte som sagt den sydlige halvdel af huset (Ryesgade 21). Han byggede huset om, så det indeholdt 4 værelser, 1 skorsten (køkken) og i enden et udhus. Bagved lå et udhus på 4 fag, der var indrettet til fæhus, brænde og fårehus. Året efter fik de en datter Anne. Karen døde godt en måned efter fødslen. Jens giftede sig igen i 1781 med Johanne Jensdatter fra Emborg. De fik 4 børn, Karen, Maren, David og Niels. Det var kun David og Niels af Jens’ 5 børn, der blev voksne, de andre døde som små. Jens døde i 1803 og Johanne giftede sig samme år med husmand Jens Jacobsen. De fik en dreng Jens, som kun blev 1 år.
Dødeligheden var meget stor dengang og det var sorgen over at miste også. Det var svært at klare sig alene hvis man havde børn. Så både mænd og kvinder, der mistede ægtefællen, giftede sig som regel ret hurtigt igen. Hvis en kvinde mistede sin mand og giftede sig igen, fik den nye mand automatisk huset.
Jens Jacobsen døde i 1816 og huset blev sat på auktion. Det lykkedes hans kone Johanne at købe det for 300 Rigsdaler. Huset blev beskrevet som værende på 8 fag. Det var bygget af ege og fyrretømmer, og havde murede og klinede vægge og lyngtag. Det var indrettet med 2 stuer, 1 kammer og 1 skorsten, og var sikkert kalket gult med sort bindingsværk. Johannes søn træskomand Niels Jensen blev gift med Ana Laursdatter i 1822. Niels og Ana fik datteren Johanne i 1823. De købte huset i 1826, med en aftale om at Johanne Jensdatter blev boende i halvdelen af huset på aftægt resten af sine dage. Det var helt almindeligt dengang. Huset var nu på 7 fag med 5 fag udhus. Ana døde i 1827, og i 1831 giftede Niels sig med Anas søster Maren Laursdatter. De fik 3 børn, Jens og Jens, der døde som små, og Ane, der ligesom halvsøsteren Johanne, blev voksen. Johanne kom ud at tjene hos en købmand i Skanderborg i 1840. Hendes farmor Johanne Jensdatter døde i 1844.
I 1847 var Johanne hos en købmand i Aarhus og det var sikkert her hun senere mødte murersvend Laurs Jacobsen fra Viby. De blev gift i oktober 1859 og flyttede til Fløjstrup ved Malling. De fik 4 måneder sammen, så døde Laurs kun 29 år gammel. Da var Johanne 36. Johannes stedmor Maren døde i 1864. Johanne havde mødt vejmand Christen Hansen fra Aarslev og de blev gift i Rye i 1865. Christen lavede en aftale om aftægt med Johannes far Niels Jensen, og overtog huset. Niels døde i 1867. Johanne døde i 1874, hvorefter Christen i 1876 giftede sig med Karen Jensen. De fik 3 børn. Da Christen døde i 1884, 51 år gammel, var børnene 7, 5 og 2 år gamle. Karen blev i huset til børnene var kommet ud at tjene i Søballe, Aarhus og Thorup. I 1901 boede Karen i huset sammen med Inger Sørensdatter. De fik begge fattighjælp af Rye Sogns Kommune. Karen kendte Inger fra sin barndom, hvor de boede til leje i samme hus som Inger og hendes mand. Før hen krævede alle offentlige anliggender, at kvinderne havde en mandlig værge. Så Karens bror skovfoged Morten Jensen, hjalp hende med at sælge huset i 1901 til Rye Sogns Kommune for 400 Kr. Inger døde i 1905 og Karen flyttede til Viborg. Her endte hun sine dage på Sindssygeanstalten i 1909.
Rye Kommune satte huset i stand og brugte det til gamle, syge og fattige, der ikke kunne klare sig selv. I 1906 boede daglejer Søren Peter Jensen, Anine Rasmussen og deres to børn i huset, sammen med enkemand Thomas Madsen. I 1911 boede træskomand Kresten Frederiksen der alene. Rye Kommune købte Dalbogaards stuehus og have i 1914. Det skulle bruges til alderdomshjem, og derfor solgte de Gyden 7 og Ryesgade 21.
Det nye hus
Tømrer og snedker Jørgen Peter Pedersen købte Ryesgade 21 for 1000 Kr. Han rev det gamle bindingsværkshus og udhuset ned, og byggede sammen med murer Kristen Holgaard et nyt rødt murstenshus og et udhus på den nordlige del af grunden, hen mod hjørnet af huset. Jørgen blev gift med Else Marie Sørensen i juni 1916 og flyttede ind i det nye hus. Jørgen og Else Marie fik to børn. Den ældste søn, tømrer Søren Peter Pedersen overtog huset, da Jørgen døde i 1943. Samme år blev han gift med Randi Eleonora Hansen. Søren solgte huset til tømrer Christian Pedersen fra Addit i 1947. Han var gift med Mildred Mona Madsen fra Glarbo. Christian byggede et stort solidt værksted i to etager bagved huset. Det havde tyske vinduer, der åbnede indad. Christian og Mona flyttede til Glarbo i 1954. Derefter var det tømrer Steen Fabricius Nicolaisen der tog telefonen på Ryesgade 21 og i 1955 var det tømrer Søren Christian Christensen.
Året efter købte tømrer Henning Kruse huset. Kruses kone Sonja var en af de første kvinder der blev valgt ind i Rye Brugsforenings bestyrelse i 1970 og i 1972 blev hun formand. Hun var også ansat i Brugsen i 20 år. Kruse byggede en etage ovenpå udhuset mod nord og i 1973 lavede han en udbygning på husets 1. sal ind mod gården. Det gav plads til værelser og toilet. Kruse var byens brandchef og inde i hans garage stod brandsprøjten, som i starten var håndbetjent. Senere fik vores lokale brandværn en trailer med vandtønder og el-pumpe. Når det brændte, var Kruse, Michaelsen, Søby og Jens Peter Slagter hurtigt i gang på stedet. Henning Kruse døde i 1987. Sonja solgte huset i 1989 til Jørgen Drap, som solgte det videre til tømrer Jens Ole Kauffeldt Sørensen og Mette Angelo Sørensen i 1992. Det er et sjovt sammenfald, at naboen engang hed Angelo Sørensen, men de er ikke i familie.
Jens Ole og Mette gav huset den helt store omgang. Udhuset mod nord blev revet ned, udbygningen på første sal og udbygningen med toilettet mod gården blev fjernet. Fordøren og trappen forsvandt, der blev gravet ud og alt blev lavet på ny. Huset blev pudset og malet gult. Det store værksted bagved huset fik skiftet de vinduer og døre, der ikke kunne mere. Der blev lavet en ny trappe til loftet, og der blev banket et hul i bagvæggen og lavet en trappe op til haven. Den aflange skrånende have blev gravet i terrasser, og halvtaget og hønsehuset blev fjernet. Der blev lagt belægningssten i gården, og sat et hegn op med en stor låge mod syd, som egentlig var kørevejen ind i gården. Det store arbejde blev belønnet i 1993, da huset blev kåret til ”Årets Hus”.
I 2009 købte Pernille Skovdal Larsen og Jakob le Fevre det pæne gule hus med de mange muligheder. De har gjort huset til deres eget, og er lige nu ved at flytte en væg og gøre klar til et nyt køkken. De har bygget et drivhus i haven og sat deres præg på det store værksted. Der er plads til opbevaring, hobbyer og fester på det hyggelige loft, hvor fortidens spor skaber stemning. Og skulle Jacob få lyst til at gå i Kruses fodspor, er der også plads til det. Jacob er nemlig gammel brandmand.
Se mere i vores Facebook-gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye