Ryesgade 19 – en bødker, træskomænd og skomagere

A-Ryesgade-19-.jpg

Der har ligget et hus på stedet i mange hundrede år. Tider og håndværk skifter. Det var Marius’ held, at han valgte at blive skomager.

Af Grethe Bremer, Aktuelt i Gl. Rye nr. 71, 2018.

Når man går ned forbi torvet, ligger Ryesgade 19 som det andet hus på venstre hånd. Huset ligger på en aflang grund, der hælder ned mod gaden. Her bor Kirstine og Dan Emborg, som er i fuld gang med at renovere deres gamle hus. De mangler stort set kun facaden og glæder sig til at kunne nyde frugten af deres store indsats. Under renoveringen af huset, er det dukket et utal af gamle skosåler op i væggene, på loftet og i haven. Der var også mange små flasker, som sikkert har indeholdt narvsværte til at farve læder med. Det charmerende hus ligner ikke nabohusene og har også sin helt egen historie.

markus-spiske-6cZGOIv-VlA-unsplash (1).jpg
Billedtekst mangler (markus-spiske-6cZGOIv-VlA-unsplash (1).jpg)

Huset blev bygget i år 1900 af skomager Marius Sørensen. Der lå tidligere et bindingsværkshus på stedet, og der boede bødker Niels Jensen sammen med sine kone Inger frem til 1839, hvor han solgte huset til Ingers svoger træskomand Søren Pedersen. Sørens datter Ane tjente på samme gård som træskomand Gottfred Pedersen. De blev gift og købte huset i 1866. Gottfred blev enkemand og solgte i 1887 huset til træskomand Peder Otto Pedersen. Gottfred blev boende hos Peder og Ellen, til Ellen blev enke og huset i 1897 blev solgt til skomager Marius Sørensen. Peder var træskokarl hos træskomand Rasmus Svendsen, som var Marius Sørensen svigerfar.

DRyesgade-19-.jpg
Angelo Sørensens efterladte værksted. arkiv.dk

Træskomænd

Så hvis vi ser bort fra Marius, var de sidste tre ejere af bindingsværkshuset altså træskomænd. Marius Sørensen der byggede det nye hus, var skomager og det var hans held, for da industrialiseringen kom til egnen omkring år 1900 blev der startet en træskofabrik i den nye stationsby Ry, som masseproducerede træsko. Da Marius og Anes søn Johannes Angelo Sørensen blev født i 1901, var der 124 træskomænd i Rye sogn, i 1916 var der kun 11 tilbage og få år efter var det slut.

B-Ryesgade-19-.jpg
Billedtekst mangler (B-Ryesgade-19-.jpg)

Skomagere

Johannes Angelo Sørensen blev også uddannet skomager. Han blev gift med Anna og købte huset af sin far i 1938. Marius, der var blevet enkemand, blev boende og arbejdede i huset. Huset blev udvidet mod nord, både i stueetagen og på første sal. I den nye del af stueetagen blev der indrettet butik og i overetagen bolig. Samtidig fik facaden på første sal bindingsværk, hvilket fik overetagen til at ligne en hyggelig havestue. Bindingsværket forsvandt, da huset blev malet i slutningen af 1990’erne.

C-Ryesgade-19-.jpg
Billedtekst mangler (C-Ryesgade-19-.jpg)

I 1950 byggede Angelo Sørensen en garage og et udhus bagved huset.

A-Ryesgade-19-.jpg
Billedtekst mangler (A-Ryesgade-19-.jpg)

Skomagermester Marius Sørensen & Søn kunne ifølge telefonbogen fra 1951, træffes på telefonnummer 22. Marius døde i 1943 og Angelo i 1965. Angelos kone Anna blev boende i huset frem til 1975, hvor hun solgte til Johanne Nicoline Kaa Nielsen, der sammen med sin mand Jens Erik Nielsen havde haft Højkol Savværk.

Ryesgade 19 ca. 1910.jpg
Ryesgade 19 ca. 1910. På skiltet over døren står der M. Sørensen Skomager. Det er børnene i huset, Jens Christian, Johannes Angelo, Ester Gerda og Otto Grundtvig, der står ude foran. arkiv.dk

I 1995 solgte Johanne huset til sin datter Vivian Solveig Kaa, som boede i huset frem til 2006, hvor Dan Emborg overtog det. En lille krølle på historien er, at Dans far er skomager.

Ryesgade 17 19 og 21 i 1957 (2).jpg
Ryesgade 17, 19 og 21 i 1957. Svend Kristiansen

En tidligere del af historien om Ryesgade 19 kan læses i artiklen om Ryesgade 21 i Aktuelt nr. 99 fra 2025.

Du kan se en lille film fra 1953 om Træskomageriet i Rye Sogn. Filmen kan bl.a. findes i vores nye Facebook gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye