Af Grethe Bremer, Aktuelt i Gl. Rye nr. 85, 2022.
For 150 år siden var der rigtig mange møller i Danmark. Der var ikke ret langt mellem dem, for de mange bønder havde brug for at få malet deres korn til grutning til dyrene og finere mel til brød. I 1889 var der 2852 møller i Danmark – i 1993 var der kun 119 intakte møller tilbage. Og vores vindmølle er en af dem.
Før hen måtte bønderne i Rye Sogn enten male deres mel selv, eller tage ned til Rye Mølle, som havde eneret på mølleriet. Sådan havde det været i århundreder, så da den fri næringslov kom i 1857, begyndte folk at bygge vindmøller. Kromand Jens Petersen ville også have en mølle, så i 1872 lavede han en aftale med møllebygger Jens Andersen Lundqvist fra Silkeborg. De snakkede om hvor de bedste vindforhold var. Rye Sønderskov ligger i vejen for vestenvinden, så der skulle bygges en høj mølle, som kunne nå op i vinden. Bakken møllen skulle stå på tilhørte Peder Andersen, som skyldte kromanden 800 rigsdaler. Peder ville gerne sælge og kromanden købte den for 1100 rigsdaler i februar 1873. Peder måtte dog blive boende i bindingsværkshuset (Ryesgade 13) til 1. maj 1873.
Ingeniørkunst
Der blev bygget en hollandsk gallerimølle. Den nederste del blev muret på et fundament af kampesten, mens selve møllen blev bygget i træ og beklædt med sorttjærede ahornspån. Den blev udstyret med manuelt krøjeværk til at dreje den løgformede hat, og to vinger til sejl. Tandhjul, aksler og andet inde i møllen blev hovedsageligt lavet af træ.
For at få mest muligt ud af en vindmølle, skal mølleren hele tiden være opmærksom på vinden. Møllen skal køre jævnt – også om natten. Vingerne skal hele tiden vende op mod vinden og sejlene skal sættes på eller tages af efter behov. Man må ikke risikere at vingerne løber løbsk eller kommer i bagvind, for friktionen kan sætte ild til møllen. Aksler, tandhjul og møllestenene kan sprænge eller vingerne kan blæse af.
Møllersvend søgtes
I Aarhus Stiftstidende søgte kromanden den 5. september 1873 efter en møllersvend til at drive den nye vindmølle. Niels Christensen fra Gødvad ankom til byen i starten af oktober, men blev kun et par uger. Kromanden satte Jens Jensen, som var karl på krogåden, til at passe møllen. Måske fik Jens et kursus af møllersvenden fra Gødvad. Men Jens var ikke møller, så da møllersvend Anders Madsen flyttede til byen varede det ikke længe, før han fik jobbet. Anders boede på Fæstibakke, og det var lidt langt fra møllen. Derfor byggede kromanden møllerhuset ved siden af møllen i 1877. På markerne ved møllen kunne mølleren dyrke korn og grøntsager til sig selv og sin familie. I 1890 døde kromanden og enke Ane Kirstine overtog.
I begyndelsen af 1890’erne forlod Anders Madsen møllen, konen og de 5 børn, og fik et andet møllerjob. Møllersvend Peder Jensen forpagtede møllen nogle få år, inden møllersvend Jens Jørgen Jørgensen overtog i 1896. I 1890’erne blev der flyttet et hus fra Fæstibakke til Møllerhuset. Det røde bindingsværkshus fra 1700-tallet skulle bruges som stald. Møllen havde nok lige fået nye vinger til sejl, så de gamle vinger blev brugt til loftsbjælker i stalden. I 1901 solgte Ane den del af møllegrunden fra, hvor det gamle bindingsværkshus lå ned mod gaden. I 1909 købte møller Jørgensen Rye Byes Vindmølle af Ane for 10.000 kr. på afbetaling.
Forretningen voksede
Jørgensen satte nye vinger på, en til sejl og en med jalousiklapper. Sejl virker bedst i svag vind, mens klapper er lettere at bruge og bedst i blæst. En petroleumsmotor blev købt i 1922 til hjælp i vindstille perioder. Den blev også brugt til det nye savværk, der blev bygget lidt fra møllen i 1924. Bønderne kunne nu komme med deres træ fra skoven og få det savet op. Forretningen voksede og i 1927 fik Jørgensen næringsbrev som købmand. Samme år blev møllersvend Frederik Thorvald Jensen ansat. I 1931 blev petroleumsmotoren skiftet ud med en dieselmotor. Kornmagasinet i mursten blev bygget til møllen. Man kunne nu købe korn- og foderstoffer, kunstgødning og træ fra savværket. Der blev også bygget en stald til fire små heste, som kunderne kunne bruge, mens de ventede på at deres korn blev malet. De kunne så gå på besøg i byen, købe ind eller gå ned på kroen.
På et tidspunkt i 1930’erne blev møllen beklædt med sorttjæret pap udenpå spånene.
Møller Jens Jørgensen døde i 1940 efter af være blevet påkørt af løbske heste ved møllen. Møller Thorvald Jensen blev på møllen og sparede op til at købe den af Jørgensens 9 børn. Thorvald købte møllen i 1948. Arvingerne beholdt et lille stykke af Bakkerne, hvor de en tid havde et lille sommerhus.
Lynet slog ned
I 1946 kom der nye vinger på møllen, lavet af douglasgran fra USA. Thorvald valgte at lave vingerne som de gamle, en til sejl og en med klapper. De nye vinger blev ikke ret gamle, for i 1950 blev møllen ramt af lynet, der flækkede hovedakslen og ødelagde vingerne. Lynnedslaget var så kraftigt, at de elektriske installationer blev skudt ud af væggen nede i møllerhuset, med lange gnister og et ordentligt brag til følge. Nu kunne der kun males korn med motorkraft. Thorvald fik syet sejlene om til et telt til sine børn. Vingerne blev taget ned. De blev savet op og brugt til en ny trappe i den nye tilbygning til møllerhuset i 1952. Verandaen blev skiftet ud med forgang og badeværelse med toilet. Inden da måtte man ud i stalden til de 25 høns. Der var også 2 køer og 3 grise. I møllen var der 3 katte til at tage sig af musene, og så var der nisserne …
Det var et godt og hyggeligt sted at lege, oppe i møllen. Især når det regnede. Der er en helt særlig stemning mellem akslerne og tandhjulene og melsækkene, med spindelvæv fuld af melstøv. Helt oppe i hatten er der et lille vindue, hvor man kan sidde og kigge ud – hvis man ikke er for stor.
Møllen blev udvidet endnu mere
I 1952 blev der også flyttet en barak fra Rye Flyveplads op til møllen. Den blev sat på vestsiden af møllen og brugt som kornlager. Møllen, der havde stået uden vinger siden 1950, blev restaureret i 1961 og fik nye vinger, krøjeværk og omgang. Hatten blev repareret og møllen blev malet hvid som Dybbøl Mølle.
De to nye vinger var begge til sejl. Der blev brug for mere plads, så i 1965 kom en bygning med kornsiloer, tørreri og en kopelevator til, i forlængelse af barakken. Savværket blev brugt sidste gang i begyndelsen af 1970’erne og Thorvald gik på pension i 1980. Forretningen var udlejet til 1984, hvor den lukkede.
Møllerhuset blev solgt
Møllen blev beklædt med lærkespån omkring 1988. I 1989 udstykkede Thorvald grunden og solgte møllerhuset til Evy Hundrup. Hun solgte huset videre i 1993 til Marita Eriksson og Finn Poulsen, som boede i det hyggelige hus indtil 2017. Sine Fynbo Larsen og Jannik Blaabjerg Pedersen, der bor der nu, har lavet stalden om til keramikværksted, hvor Sine arbejder under de gamle bjælker af gammelt bindingsværk og udtjente møllevinger. Alt blev genbrugt i gamle dage og det giver husene sjæl.
Møllen maler igen
Møller Thorvald Jensen døde i 1990. Arvingerne solgte møllen til Gl. Rye Møllelaug, der i 1989 var gået sammen for at bevare møllen. De åbnede museet på møllen i 1990. Gl. Rye og omegns museumsforening af 1984 stod bag træskomuseet på Jægergårdsvej 5. De manglede plads og flyttede ind på møllen 1991. De to foreninger blev til Gl. Rye Mølle- og Træskomuseum i 1992. Huset savværket står i blev restaureret. Kongevellen/hovedakslen blev udskiftet i 1994, og i 1995 blev der syet nye sejl til vingerne. Møllen kunne igen male ved vindkraft efter 45 år.
Savværket kom op at køre igen i 2001. I 2007 blev taget på kornmagasinet restaureret. Hatten og vingerne blev taget af i 2008, hatten kom på igen i 2009 og krøjeværket og de nye vinger af douglasgran fra Addit Skov kom på i 2010. Der blev bygget en lille åben spiseplads ved bageovnen udenfor i 2012. Og i 2021 blev omgangen fornyet.
Siden museet åbnede har der løbende været møllemarked, høstfest og julestue. Der er udstillinger om glas fra Glarbo, souvenirs fra Himmelbjerget, flyvepladsen, Petrine, kunstmalere, træsko og selvfølgelig selve møllen, der stadig er intakt. Vi skal passe godt på vores mølle, så den kan vise kommende generationer det – der var engang.
Se mere i vores Facebook-gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye