Af Grethe Bremer, Aktuelt i Gl. Rye nr. 77, 2020.
Hvis vi kunne skrue tiden godt og vel hundrede år tilbage, ville vi, når vi gik ned ad den lille hyggelige sti langs den store grøft i Gyden, kun komme forbi to huse, som lå på venstre side. Grøften kunne i mange år følges langs marken ned til Emborgvej, hvor den fortsatte gennem et rør under vejen og ned i mejeriets have. Både grøften og røret var gode gemmesteder, når vi børn legede skjul.
Det nederste hus Gyden 9b, ligger på stedet, hvor der før lå et bindingsværkshus. Et hus, der ligesom nabohuset, sikkert var bygget i 1700-tallet. Og så var der det lille jordløse hus, som var bygget til den sydlige ende af bindingsværkshuset/hovedhuset på Gyden 9b. Bindingsværkshuse er bygget til at kunne flyttes, men ikke alle husejere havde en grund at stille deres hus på. Deraf kommer de jordløse huse, som stod på fællesjord eller hos en privat jordejer. Bindingsværkshuset på Gyden 9b var dog i starten ét hus.
Der har i årenes løb boet rigtig mange mennesker i Gyden 9b, - jeg har talt over hundrede … Man brugte hver en kvadratmeter og hvis der var plads til overs, blev det lejet ud.
Bindingsværkshuset blev delt
Det første jeg kan finde på huset, er en brandforsikring fra 1787, hvor træskomand Anders Laursen fik forsikret det 8 fag store bindingsværkshus. Han blev gift med Johanne Rasmusdatter i 1780 og købte nok huset i den anledning. Anders solgte huset videre til Jens Knudsen, sikkert i 1790, hvor Jens blev gift med Maren Thomasdatter. Jens Knudsen døde i 1826, hvorefter træskomand Peder Mikkelsen fra Randlev og Kirsten Jensdatter fra Kloster Mølle overtog bindingsværkshuset. Da Peder Mikkelsen brandforsikrede huset i 1830, blev huset delt og forsikret som to sammenbyggede huse, hvor Thomas Jensen ejede den anden del, som derefter blev benævnt ’jordløst hus nr. 7’.
Hovedhuset var 5 fag langt og 7½ alen bredt. Det var bygget i egetømmer, havde klinede vægge og lyngtag. De 4 fag var til beboelse med loft, vinduer og døre, køkken samt skorsten. Det 5. fag var til materialer. Det jordløse hus var 3 fag langt og 7½ alen bredt. Det var også bygget i egetømmer med klinede vægge og lyngtag. Alle 3 fag var til beboelse med loft, vinduer og døre samt skorsten. Husene blev beskrevet som brandfarlige.
Jens Knudsens enke Maren Thomasdatter købte det jordløse hus i 1826. Hun solgte det til sin søn Thomas Jensen i 1830, men boende der til sin død i 1845. Thomas Jensen og Ane Pedersdatter lejede det jordløse hus ud frem til 1860 og flyttede så ind i det.
Sælgeren blev boende
I 1850 købte savskærer Christen Pallesen hovedhuset og flyttede ind sammen med Maren Jensdatter. Det blev også her skrevet ind i skødet, at enken Kirsten Jensdatter måtte blive boende.
Øst for hovedhuset var der have og toft, og der tilhørte 2 tørveskifter, et i Vandstimose og et i Rye Langmose, samt rettighed til gjærdselhugst (ret til at samle ind til at bygge gærder). Bindingsværkshuset var på 5 fag og der lå nu et fårehus mod den nordlige ende af huset.
Thomas Jensen og Ane Pedersdatters datter Johanne Thomasen var gift med Mathias Jensen, som købte det jordløse hus i 1887 for 200 kr. Huset blev lejet ud. Det jordløse hus blev beskrevet som 3 fag bindingsværk med tilbygget udhus, haveplads og et tørveskifte i Vandstedmose. Det bemærkedes at huset var beliggende i den sydlige del af Rye By, hvor det fra den søndre ende i haven, var tilbygget det derværende hus.
Testamentet
Hovedhuset blev i 1860 solgt for 225 rigsdaler på tvangsauktion til træskomand Peder Rasmussen, der boede i Emborg sammen med Johanne Nielsdatter. De lejede det ud frem til ca. 1885, hvor hun efter at have været enke i mange år, flyttede ind i hovedhuset i Gyden, sammen med sin søn træskomand Søren Pedersen og Ane Marie Andersen. I 1889 testamenterede Johanne Nielsdatter hovedhuset til sin sønnesøn Niels Pedersen på 6½ år, mod at hans forældre Søren og Ane Marie måtte bestyre og bo der resten af deres liv. Søren overtog huset som værge for sønnen Niels i 1896. Huset var da 600 kr. værd. I 1901 døde Søren og træskomagerlærling Niels Pedersen overtog huset. Han boede der i 1901 sammen med sin mor og de to logerende træskomænd Juul Anton Nielsen og Rasmus Bertelsen, der dog snart flyttede igen. Niels flyttede efter nogle år til Herning og blev gift i Silkeborg i 1907.
Husenes værdi
Træskomand Jens Svendsen købte det jordløse hus for 287 kr. i 1901 og boede der sammen med Ane Marie Hansen. De solgte huset videre for 300 kr. til Peder Sørensen i 1902, som igen solgte til Anders Peter Jensen for 325 kr. i 1903. I 1905 købte Dorthea Krestine Eliasen det jordløse hus for 335 kr. og hun blev der til sønnen møller Jens Jørgen Jørgensen arvede det i 1921. Husets værdi lå da på 2.000 kr.
Efter Niels Pedersens mors død i 1911, solgte han hovedhuset for 800 kr. til træskomand Svend Jensen Svendsen, der dog kun boede i huset sammen med Mariane Laursen et halvt års tid. Svend slog sig siden hen ned som barber og frisør på Ryesgade.
Ved salget i 1911 var der to kakkelovne og et komfur i hovedhuset. Der stod i skødet, at Niels Pedersen ikke kunne garantere, at det 4 fag hus, der var bygget til husets sydlige ende, fulgte med, - men det var jo også Dorthea, der ejede det. Svend beholdt tørveskiftet i Vandstedmose samt halvdelen af gærdselsretten, da han solgte hovedhuset igen i 1912. Svend kunne heller ikke garantere, at det 4 fag hus fulgte med …
Hovedhuset blev solgt igen
I juni 1912 købte skovarbejder Niels Rasmussen hovedhuset for 650 kr. og solgte det senere på året videre til sin søn arbejdsmand Johannes Rasmussen for 675 kr. Niels forbeholdt sig dog retten til at bo vederlagsfrit i den sydlige stue, frem til maj 1913. Til huset hørte nu også retten til en fælles brønd på grunden overfor.
Ejeren af det 4 fag jordløse hus, der var bygget på enden af bindingsværkshuset, skulle fra 1912 og så længe de 4 fag stod, betale 1 krone om året til ejeren af hovedhuset, for leje af jorden det stod på. Pengene skulle falde senest 1. maj.
I 1914 udstykkede Johannes Rasmussen grunden og solgte Gyden 11 fra i 1915. Vejen ind til Gyden 11 kom til at gå nord for hovedhuset, langs skellet og op til udhuset, der nu ligger ved Gyden 9a. Så gik den i en skarp vinkel over til Gyden 11. Gyden 9b fik dermed delt sin grund i to. Johannes blev gift med Ingeborg Rasmussen fra Vitved i 1914 og boede i hovedhuset til marts 1918, hvor de solgte det til arbejdsmand Carl Daniel Frederik Henriksen fra Skødstrup for 2.100 kr. Han solgte i juli samme år huset videre til arbejdsmand Anton Emil Andersen fra Fiirgårde. Huset havde nu også en indmuret kedel og kostede 3.000 kr.
Anton Emil Andersen boede i hovedhuset sammen med Maren Johanne Rasmussen Nørregaard, der døde i 1922. Han blev samme år gift med Marens søster Ane Magdalene Rasmussen Nørregaard. I 1973 overtog deres 10 arvinger huset og sønnen Martin Johannes Nørregaard Andersen købte huset for 75.000 kr. og flyttede ind.
Det nye hus
Jens Jørgen Jørgensen, der fra 1921 ejede det jordløse hus, lejede det ud, sikkert til Anton Emil Andersen, som boede i hovedhuset. Det jordløse hus havde i 1932 en ejendomsværdi på 3.000 kr., men Anton Emil Andersen købte det for 600 kr. I 1937 rev han både det og hovedhuset ned, og byggede det hus, der nu står på Gyden 9b. I den forbindelse blev vejen ind til Gyden 11 flyttet fra den nordlige ende af huset, til den sydlige. I 1950 byggede Anton et udhus, som efter udstykningen i 1994 kom til at høre til Gyden 9a.
Martin Johannes Nørregaard Andersen overtog huset i 1973, byggede en carport i 1979 og solgte huset igen i 1988, hvor Lis Egsgård-Pedersen og Jes Graversen købte det. De ombyggede huset i 1993 og udstykkede grunden i 1994. Vejen op til Gyden 9a kom til at gå nord for Gyden 9b. Da der skulle være plads til udhuset fra 1950, kom den nordlige vej til at gå lidt længere mod syd end den tidligere vej. Lis og Jes solgte huset videre i 2004 til Kirsten Teilmann og Ove Frost Sørensen. Kirsten flyttede i 2009, men Ove blev boende i huset frem til 1. april 2020, hvor Rikke B. Jensen og Anders Christensen overtog det charmerende hus med de stynede træer med misteltenen foran. Der er fortsat masser af liv i Gyden.
Se mere i vores Facebook-gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye