Det sker i Gl. Rye

Skt. Hans Aften i Gl. Rye
Medskaber-møde omkring Uge 30ish

Medskaber-møde omkring Uge 30ish

Sted: Bageriet (se på kort)
Arrangør: Bageriet og initiativgruppen (martin.b.rud@gmail.com)

Torsdag d. 30. juli til lørdag d. 1. august skaber Gl. Rye en mini-festival, hvor alle i landsbyen medvirker til at skabe oplevelser for og med hinanden. Med base i Bageriet, som hver dag slår dørene op til morgensang og lunt bagværk, byder uge 30ish på en række forskellige selv-arrangerede begivenheder rundt omkring i Gl Rye. Tidligere år har bl.a. budt på samtalesalon, color run, minigolf, skattejagt, pimp-din-ladcykel, heste-mediation, keramikmaling, knivslibning og meget meget mere.

Initiativgruppen bag uge 30ish har i år besluttet, at forkorte festivalen med en dag, således at den i år løber fra torsdag til lørdag i uge 31, og altså ikke fra onsdag, som den har gjort tidligere år.

Der er desuden brug for nye kræfter i initiativgruppen, som bl.a. står for koordinering af ugens aktiviteter i Bageriet, booking af koncerter, opsætning af basecamp og forskellige andre opgaver, som understøtter, at uge 30ish kan løbe af stablen på vanlig vis. Initiativgruppen inviterer derfor til info- og medskabermøde i Bageriet d. 12. marts kl. 19.30, hvor der vil være mulighed for at nyde et glas vin og høre lidt om hvordan initiativgruppen arbejder, samt om hvordan man som medskaber af uge 30ish kan arrangere spændende festival-aktiviteter.

Så hvis du interesseret i at blive en del af initiativgruppen bag uge 30ish, eller bare er nysgerrig på at være medskaber af årets store begivenhed, så kig forbi Bageriet d. 12. marts kl. 19.30! Du er også meget velkommen til at skrive til Anna Hughes (anna.hofmeister7@gmail.com) fra initiativgruppen, såfremt du har spørgsmål til mødet eller initiativgruppens arbejde.

Det Sker i Gl. Rye

Indsend begivenhed