Under overskriften “Vin & workshops” inviterer bestyrelsen til en aften med fællesskab, dialog og mulighed for at få indflydelse – i afslappede rammer og med et glas vin og lidt snacks i hånden.
Aftenen begynder med “året der gik i bestyrelsen”, hvor forpersonerne deler beretningen om bestyrelsens arbejde det seneste år. Herefter vil der være en orientering om det kommende bestyrelsesvalg. Her er der rig mulighed for at høre mere om, hvad det vil sige at være en del af bestyrelsen for Gl. Rye Skole og Børnehus – og man kan tilkendegive sin interesse både før, under og efter årsmødet, hvis man overvejer at stille op.
Efter den fælles del deler vi os op i workshops, hvor dialogen og idéudvekslingen er i centrum. Der vil være to temaer at vælge imellem:
Workshopdelen kombineres med vin og snacks og giver plads til både store tanker, konkrete forslag og uformelle samtaler på kryds og tværs.
Årsmødet er for alle forældre og interesserede i skolens liv – uanset om man er nysgerrig, engageret, kritisk, idérig eller bare har lyst til at høre mere.