Foredrag af Bente Strager, forfatter, antropolog og sygeplejerske
Det er ikke kun nu, at Grønland har en geopolitisk interesse for verdens stormagter. Det havde Grønland også under 2. verdenskrig.
Foredraget placerer Grønlands historiske og strategiske betydning fra 2. verdenskrig til nu med Siriuspatruljen som den centrale danske indsats.
Med baggrund i dramatiske begivenheder under 2. verdenskrig fortælles historien om, hvordan både danskere og tyskere i Grønland var engageret på vegne af deres nationer, og hvorledes disse begivenheder blev den direkte anledning til dannelsen af Siriuspatruljen.
Foredraget viser, hvordan beslutninger taget både i Washington og i København får betydning for telegrafister og patruljefolk på Østkysten og forklarer, hvorfor Grønland til stadighed har stor international interesse.
Fri entré til aftenforedrag. Kaffe og kage koster kr. 25,-
TEGN MEDLEMSKAB for kalenderåret 2026: Kr. 75 indbetales til MobilePay: 77955 eller bank: regnr. 1551 kontonr. 10372577
Medlemmer af Udsyn får gratis kaffe og kage ved aftenforedrag og medlemsservice i form af påmindelser om foredrag, og hvad der foregår i UDSYN.