15. april: Kalender og opslag fra Facebook virker desværre ikke grundet tekniske problemer. Vi arbejder på at løse problemet, men det kan tage nogle uger, desværre.

Fra Syrien til Danmark

Fra Syrien til Danmark

Familien består af Maher Awad og Rana Amer og deres 6 børn: Haddel på 17, Reem på 16, Dalia på 14, Nagham på 12, Ali på 10 og Shahed på 8 år.

Maher arbejder som lagerarbejder for Houe Aps i Ry og inden hjalp han FDF. Han følger aktivt med i byens begivenheder bl.a. via Facebook. Rana har nu i 6 måneder været i praktik på Gammel Rye skole. Rana vil gerne arbejde som lærer på længere sigt. Blandt hendes store interesser er børn og historie.

Børnene går i skole både i Gl. Rye, Ry og Skanderborg. Blandt børnenes fritidsinteresser er musik og håndbold. Et par af pigerne var ude at gå med aviser, mens jeg var på besøg. Et ønske er også fritidsjob i Brugsen.

Den hvide og gråstribede kat, Miso, er et vigtigt medlem af familien.

Hvor

Skovfyrvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry

Hvornår

Maher har boet i Danmark siden november 2014, bl.a. i Kolt, København og Skanderborg, før han flyttede til Gl. Rye, da Rana og børnene også kom til landet i november 2015. 

Hvorfor

Skanderborg Kommune tilbød denne bolig til familien Amer fra Syrien.

Det værste

Meget få busafgange fra Gl. Rye til Ry og Skanderborg. Familien overvejer at flytte til Skanderborg for at komme tættere på skole- og uddannelsesmuligheder for børnene og slippe for transportproblemer.

Det bedste

Det bedste ved at bo i Gammel Rye er, at alle i landsbyen er så søde og hjælpsomme.

Anbefaling/ønske

Gadebelysning på Hjarsbækvej og sidevejene tæt på byen. Her om vinteren er det meget mørkt for børnene at gå til skole og bus.

Bonusinfo

Familien er syriske drusere og symbolet på denne religion er en femtakket stjerne i hvid, gul, rød, grøn og blå.