Juleåbent på Klostermølle

Skt. Hans Aften i Gl. Rye

Natur & Ungdom kan ikke få nok af julehygge og vi håber du og din familie vil være med!🎄

Tredje søndag i advent afholder vi det årlige julemarked på Natur & Ungdoms charmerende lejr- og naturskole Klostermølle🎅 ❤️

Det bliver en dejlig eftermiddag fyldt med alverdens hyggelige aktiviteter både ude og inde.

Vil du udforske dine kreative evner, så kom forbi vores mange juleværksteder. Her kan du for eksempel lave:
⭐ Gevirsmykker
⭐ Foder til havens fugle
⭐ Flotte juledekorationer, der kan pynte i stuen juleaften

Derudover kan du eksempelvis…
👉 Tage et smut forbi snitteværkstedet og øve dine snittefærdigheder.
👉 Tage på fugletur eller nissesafari i området omkring den gamle mølle.
👉 Høre spændende fortællinger.
👉 Få en portion risengrød lavet over bål.
👉 Se et rådyr få taget pelsen af.
👉 Smage en portion tilberedt rådyrgryde med bål-pandebrød du selv kan lave😋
…eller bare hygge dig ved bålet i haven 🔥

Bliver det lidt for koldt, så varm dig i vores julestue, hvor der vil være varm gløgg, kaffe, the og æbleskiver ☕️

PRIS:
Det er selvfølgelig gratis at kigge rundt og komme med på nisse- eller fugletur. Vil man deltage i aktiviteterne kan alle medlemmer få et klippekort, der giver adgang til fem aktiviteter. Ét klip giver også 3 æbleskiver og en kop saft, gløgg, kaffe eller varm kakao oveni! 😃
Tre æbleskiver og en kop saft, varm kakao, gløgg eller kaffe kan desuden købes ved siden af til kun 30 kroner.

Medlemsskab kan købes i info-boden til 75,- for børn og studerende og 100,- for voksne.

BONUS:
Du kan også købe medlemsskab allerede nu og få en gave med oveni - se linket👀

DNs FUGLEKASSEBYGGERI:
Dansk Naturfredningsforening kommer også og laver fuglekasser🤗 Her betales en lille pris for dækning af materialer. Pris følger.

ADRESSE:
Klostermøllevej 48 8660 Skanderborg

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag! 🎅🏻