Hele Danmarks Storm P. – et foredrag om humoristen, der kæmpede for at blive taget alvorligt

Skt. Hans Aften i Gl. Rye

Foredrag ved Peter Borberg – forfatter, journalist og mag.art i nordisk sprog og litteratur.

Robert Storm Petersen (1882-1949) – bedst kendt som Storm P. – regnes af mange for den største danske humorist nogensinde. Men bag de sjove tegninger og historier gemte sig et kompliceret og følsomt menneske, der bar på sine hemmeligheder, og som gennem hele livet drømte om at blive forløst i såvel kunsten som kærligheden.

Foredraget følger Storm P. fra vugge til grav, og det hele krydres med masser af eksempler fra hans enorme produktion.

Peter Borbergs biografi om Storm P. fik mange anmelderroser og Lars Bukdahl fra Weekendavisen skrev bla. ”Storm P. vies omsider en generøst grundig og skarpt usentimental biografi, der lader nationalhumoristens blod, sved og tårer stå frem i fuldt flor.”

Grundet COVID19 er der pladsbegrænsning i Skt. Sørens Hus (max 38 personer) og derfor forhåndstilmelding til foredragene. Vi håber på forståelse, hvis der ikke bliver plads til alle interesserede.

Tilmelding til kontakt@udsyn.dk