Foto- og kunstkonkurrence (ny indlev.frist 2.9!)

Skt. Hans Aften i Gl. Rye

Vi har nu fået en rigtig flot butik – men vi vil gerne have mere “Gl. Rye stemning” ind i butikken. Derfor udskriver vi en foto- og kunstkonkurrence med titlen “Mit Gl. Rye”

BEMÆRK NY DATO: 9. september (og ny indl.frist 2. september).

Indsend dit foto, illustration eller indskannet kunstværk på mail til mit@glrye.dk, Mrk. “Fotokonkurrence” sammen med en beskrivelse af, hvorfor netop dit foto eller værk beskriver “Mit Gl. Rye” senest 2. september 2017.

Husk at angive navn og kontaktoplysninger. Billeder og indskanninger skal være i så høj opløsning som muligt.

7 værker vinder en plads på en hyldegavl i Byens Egen Butik.

1. Præmie: Gavekort á kr. 1000 til Byens egen Butik
2. Præmie: Gavekort á 500 kr til Byens egen Butik
3. Præmie: gavekort á kr. 250 til Byens egen Butik
4.-7. Præmie: Biografbillet til 2 personer

Vi holder fernisering ifm. sommerfesten lørdag den 9. september 2017, hvor alle indsendte forslag fremvises, og vinderne kåres.

Vi vil gerne opfordre alle (børn såvel som voksne), der har lyst til at deltage, til at indsende deres forslag til os – det kan være foto, illustration, tegning, collage, maleri, grafik... Kun fantasien sætter grænser.

Deltager du i konkurrencen, indvilliger du samtidig i, at Dagli’ Brugsen Gl. Rye må bruge dit foto eller kunstværk til kommerciel brug.

På vegne af
Bestyrelsen