Foredrag i UDSYN. Når Arktis tør

Skt. Hans Aften i Gl. Rye

Foredrag ved biolog og seniorforsker AU Peter Bondo Christensen.

Nordøstgrønland er et af verdens mest øde og barske områder. Kulden kravler under 50 frostgrader om vinteren, og sommeren er overstået på få uger.

Men ved næste århundredeskifte kan visse dele af Arktis blive op til 8 grader varmere. Det rammer særlig hårdt i det følsomme arktiske økosystem. Gletsjere og indlandsisen er allerede kraftigt på retur, og havisen i området svinder ind med foruroligende fart.

Med billeder og film tager biologen Peter Bondo os med rundt i den ekstreme verden. Vi dykker under havisen og ser en forunderlig verden af liv, selvom vandet er iskoldt. Som nogle af de første i verden dykker vi med den mægtige hvalros.

Der bliver også tid til at dvæle lidt ved fortiden, når vi besøger de små hytter, hvor fangstmændene levede, og hører om deres liv.Endelig prøver vi at se fremad og vurdere, hvordan det arktiske hav ændrer sig i en varmere verden.

Arr.: UDSYN Himmelbjergegnens Debatforening

Alle foredrag arrangeres i samarbejde med Gl. Rye menighedsråd. Der er fri entré til aftenforedrag – kaffe og kage koster kr. 20,-
(gratis for medlemmer).

------------------------------

UDSYN er Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening, som sørger for, at der holdes aktuelle foredrag i Gl. Rye. 2018 bliver
igen et forrygende år med forhåbentlig spændende debat og fine oplevelser. Vi tager fra Middelfart til Mellemøsten, diskuterer
klima og teknologi, hylder det rodede liv – og slutter sæsonen med et bud på, hvordan vi kan veksle gamle vaner til ny kreativitet.
Vel mødt til endnu en flot sæson!

TEGN MEDLEMSKAB: Kr. 50,- for en hel sæson. Medlemmer af Udsyn får gratis kaffe og kage ved aftenforedrag. Desuden ydes
medlemsservice i form af påmindelser om foredrag og hvad der foregår i UDSYN.