Foredrag: 95 nye teser, hvad skal vi bevare, forlade og forandre

Skt. Hans Aften i Gl. Rye

En samtaleaften om nutidens udfordringer i anledning af 500-året for reformationen ved sognepræst Henrik Grøndal Lund, Aarhus Domkirke (tidl. Gl. Rye sogn).

Hvordan skal nutidens teser se ud? Sådan har sognepræst Henrik Grøndal Lund spurgt i sin nye bog 95 nye teser, der udkom i 500-året for reformationen. Skærsilden, aflad og bod er ikke længere vores største bekymring. Derfor forsøges med 95 nye teser, som svarer til vores samtids problemer og udfordringer. I bogen giver 30 kirkefolk, forskere, politikere og kulturpersonligheder et bud på, hvor det lutherske mod og håb står i dag.

Tanken er ikke at forkaste det kendte, men at inspirere til at gentænke det samfund, vi lever i - hvad skal vi bevare, forlade og forandre?

Kom og deltag i samtalen. Lad os sammen gøre som Luther - spørge hvad vi skal bevare, forlade og forandre? Verden har brug for vores nye teser. Vi er dem, vi venter på.

UDSYN er Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening, som sørger for, at der holdes gode og aktuelle foredrag i Gl. Rye. Med sæson 2018 går UDSYN ind i sit 10. år.

Alle foredrag arrangeres i samarbejde med Gl. Rye menighedsråd. Der er fri entré til aftenforedrag – kaffe og kage koster kr. 20,- (gratis for medlemmer).

Højskoledagen koster kr. 200,- for medlemmer og kr. 275,- for ikke-medlemmer.

TEGN MEDLEMSKAB: Kr. 50,- for en hel sæson. Medlemmer af Udsyn får gratis kaffe og kage ved aftenforedrag. Desuden ydes medlemsservice i form af påmindelser om foredrag og hvad der foregår i UDSYN.